Lov og ret er hvad der gavner den danske statskasse
Er der tvivl om hjemmelsgrundlaget, er det udelukkende skatteyderens problem. Det betyder, at ved usikkerhed foretager skattemyndighederne og domstolene den fortolkning, der er mest ugunstig for skatteyderen – også selv om det direkte saboterer lovgivers intentioner.
En skatteyder havde et tilgodehavende på sit eget selskab som han aldrig fik grundet selskabets konkurs. Alligevel skulle han beskattes af dette tilgodehavende.
Det har aldrig været lovgivers hensigt, at man skal beskattes af indtægter, man aldrig har fået.
En entreprenør havde lade sit selskab opføre et hus til kostpris (uden avance) til sin eks hustru. Entreprenøren, selskabet og ekshustruen blev alle beskattet af den manglende avance, hvorfor beskatningen blev på mere end 100 %.
Det har aldrig været lovgivers hensigt, at man skal beskattes med mere end 100 %.
En skatteyder havde indtægtsført konsulenthonorar i sit selskab. SKAT mente imidlertid, at skatteyderen skulle beskattes personligt af denne indtægt. Men forlangte tillige, at både selskabet og skatteyderen skulle beskattes af den samme indtægt.
Tog skatteyderen pengene ud af selskabet for at betale skatten, skulle han beskattes en tredje gang. Altså mere end 100 % SKAT.
Det har aldrig været lovgivers hensigt.
Rimelig-SKAT går ind for en værnsregel, hvorefter fortolkningsresultater altid skal bestå rimelighedstesten.
Klageinstanserne virker ikke.
Alle private skatterådgivere ved, hvor svært det er at vinde skattesager. Har skatteyderen modtaget en forkert afgørelse fra SKAT har han to muligheder.
Men hvorfor producerer klageinstanserne så mange fejlafgørelser?
Alle skatteeksperter er enige om, at korrekte afgørelser kræver 3 ting. For det første skal sagsbehandleren være faglig kompetent. For det andet skal sagsbehandleren have den fornødne tid. For det tredje skal der være en overvågning af det arbejde klageinstansen foretager.
Man kan diskutere, hvornår man er faglig kompetent, men de fleste skattefolk er enige om, at det kræver en skatteuddannelse og minimum 2-5 år fuldtidserfaring. Har man en generel uddannelse som jurist, cand.merc.jur eller cand.merc.aud – uden en specifik skatteuddannelse – bør der kræves 5-7 års erhvervserfaring, før man opfylder kompetencekravet.
Skatteankenævnet får hjælp af Skatteankestyrelsen, der sagsforbereder og udarbejder et forslag til afgørelse. Men hvis Skatteankestyrelsen udarbejder en forkert indstilling, er chancen for en korrektion næsten nul procent.
I Landsskatteretten er det lidt bedre. Her har retsformanden en relevant skatteuddannelse. Men de øvrige retsmedlemmer har ingen specifik skattemæssig erhvervserfaring. F.eks. er Frank Aaen fra Enhedslisten et af nævnsmedlemmerne. Dertil kommer, at retsformanden de facto er en del af Skatteankestyrelsen, hvilket ikke er helt betryggende.
For også i Landsskatteretten er det Skatteankestyrelsen, der forbereder sagen. Men udarbejder Skatteankestyrelsen en forkert indstilling til Landsskatteretten, er chancen for en korrektion under 20 %.
De administrative klageorganer er således utrolige afhængige af Skatteankestyrelsen, da de ikke selv besidder den fornødne ekspertise. Der sidder mange kompetente personer i Skatteankestyrelsen, men også mange uerfarne – og de virker tillige stressede. Derudover er der ingen skattefaglig overvågning af Skatteankestyrelsen.
Domstolene er ubetinget det ringeste klageorgan. Ingen af dommerne har en skattefaglig baggrund, og de har tillige ikke tiden til de komplicerede skattesager. Derudover er der ingen overvågning. For at gøre ondt værre har de ingen hjælp fra skatteeksperter.
For skatteyderen er det stort set umuligt at vinde skattesager ved domstolene – uanset hvor forkert afgørelsen er.
Hvor galt det kan gå, så vi med golfspilleren Søren Hansen og fotomodellen Camilla Vest. Personerne var skattemæssig tilmeldt i udlandet, men byretsdommerne mente personerne burde være tilmeldt i Danmark da de erhvervsbetingede overnatninger i Danmark oversteg det tilladte.
Personerne blev dømt – tillige i en straffesag. Under skattesagen med Stephen Kinnocks kom det frem, at opholdet i Danmark var inden for rammerne af skattemyndighedernes praksis.
Camilla Vest nåede at blive reddet da hendes sag stadigvæk var verserende, men golfspilleren Søren Hansen nåede det ikke.
Den nye “Skatteombudsmand”
Ombudsmanden har nu fået en særlig skatteafdeling på 10 personer, hvilket på papiret lyder meget fint.
Chef for den skatteafdeling er Louise Vadheim Guldberg, der ifølge hendes CV ikke har nogen skatteuddannelse eller erfaring hermed. Hvis det også er gældende for de øvrige 9 medarbejdere, må man med rette betvivle, om afdelingen udtrykker et reelt ønske om øget retssikkerhed.
Eller også tror politikerne, at en jurist med speciale i international søret kan vurdere skattesager på samme niveau som skattespecialister, hvis de blot bruger et par ekstra timer på at læse de relevante skattebestemmelser. Man kan ikke afvise, at det var korrekt for 70 år siden, men i dag er det fuldstændig håbløst.